Servicesiden

nedefra

Kan man komme på en spontan og billig sommerferie?

ssdd22

Det er ikke alle der har den dejlige fordel at kunne planlægge deres ferie i god tid. For nogle kan det måske være svært at sige hvornår de præcis kan holde fri, idet deres arbejde kan ændre sig hurtigt fra dag til dag. Det kan også være at ens økonomi ikke er helt stabil og at man derfor ikke vil risikere at sætte sig op til en ferie, der i sidste ende viser sig at være langt uden for ens budget. Men alligevel er det jo de færreste der helt ønsker at skulle undvære deres sommerferie. 

badeferie

Når du pludselig gerne vil afsted

Uanset hvad grunden til at netop du ikke har besluttet dig for hvad sommerens ferie skal stå på, så findes der en løsning hvis du pludselig kan mærke trangen til at tage på ferie. For man kan sagtens planlægge en spontan og god ferie i sidste øjeblik. 

Du kan nemlig blot vælge at holde øje med diverse hjemmesider som har fokus på afbudsrejser. Sådanne lister bliver jævnligt opdateret, idet der hele tiden kommer nye rejser som ikke er fuldt ud booket endnu. Det kan være alt fra bare flybilletter til hele pakker, hvor hotel, mad og fly er inkluderet. 

En afbudsrejse til enhver ferietype  

Det at man kan finde så mange forskellige slags afbudsrejser, gør at der er noget til enhver smag og ethvert temperament. Nogle ønsker at deres rejse bare skal være ren afslapning. Hvis det økonomiske ikke er det store problem, men det mere har været spørgsmålet om hvornår det var bedst og muligt at holde fri der har afholdt en fra at booke en ferie, så er en all inclusive afbudsrejse helt ideelt. 

Andre ønsker måske stadig en vis frihed til at sammensætte deres rejse og leder derfor primært efter billige flybilletter. Efterfølgende kan de så selv finde frem til et billigt hotel der lever op til deres krav og behov. 

Uanset hvad så kan du godt komme på den ferie du ønsker. 

shelter

Andre former for spontan ferie 

Der findes dog også andre former for både billige og spontane ferier, som heller ikke kræver særlig meget rejsen. Du kan nemlig overveje om din næste ferie skulle stå på et par dage i et shelter i den danske natur. Her i Danmark findes der nemlig forskellige shelters rundt omkring ved havets, i skoven eller ved enge. Så du kan endda vælge hvilken type natur du foretrækker. Disse er ofte gratis at benytte sig af og det kræver kun at vejret er nogenlunde godt og at du har varmt tøj og en god sovepose. Det kan være lige så hyggeligt, som at tage sydpå. Plus det kan give en ny værdsættelse af det land vi bor i. 

Have your say